LET'S GROW TOGETHER
Nyhedsarkiv:Alle nyheder
  • Alle nyheder
  • 2024
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
  • 2015
22. 06. 2016

Tilgodese både miljø og kvalitet i fremstillingen af ekstruderet fiskefoder

Ph.d.-afhandling, med det formål at undersøge hvordan man kan optimere energieffektiviteten i tørreprocessen uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Anders Fjeldbo Haubjerg forsvarede for nylig sin ph.d.-afhandling, der havde til formål at undersøge hvordan man kan optimere energieffektiviteten i tørreprocessen uden at gå på kompromis med kvaliteten af de ekstruderede fiskefoderpiller.

”Anders har præsenteret nogle meget interessante konklusioner som giver os konkret viden om hvordan vi kan reducere miljøbelastningen fra vores produktion, uden at gå på kompromis med foderets kvalitet. Dårlig pillekvalitet kan i sidste ende påvirke vore kunders økonomi i opdrættet negativt”, siger Maike Oehme, kvalitets -og teknologikoordinator i Aller Aqua.

Anders udførte praktiske undersøgelser og målinger på Aller Aquas danske fabrik i Christiansfeld, hvor han anvendte ekstruderrummet og laboratoriet til at udføre sine undersøgelser. For at afklare spørgsmålet om energioptimering i tørreprocessen udviklede Anders en matematisk model. Han anvendte foderpiller fra Aller Aqua for at afprøve forskellige eksperimentelle tørringer, for derefter at analysere på kvaliteten.

Anders Fjeldbo Haubjergs PhD afhandling har titlen Ensuring Technical Product Quality in the Energy Efficient Hot Air Drying of Extruded Fish Feed, og er udarbejdet i samarbejde med Graintec A/S og under supervision af Christian T. Veje, lektor ved Syddansk Universitet.

Maike Oehme, PhD i foderpillers fysiske kvalitet, var sammen med professor Francis Courtrois fra AgroParisTech, en del af bedømmelsesudvalget for afhandlingen, og ekstern opponent på afhandlingens forsvar, der fandt sted på Syddansk universitet den 8. juni i år.

undefined
Maike Oehme fra Aller Aqua sammen med Anders Fjeldbo Haubjerg efter afhandlingens forsvar.