LET'S GROW TOGETHER
Nyhedsarkiv:Alle nyheder
  • Alle nyheder
  • 2024
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
  • 2015
24. 01. 2023

En undersøgelse fra DTU Fødevareinstituttet finder PFAS i økologiske hønseæg og hævder, at kilden

Dette er en alvorlig sag, som vi tager meget seriøst. For at kunne støtte vores industri, vores partnere og vigtigst af alt forbrugerne, er vi nødt til at håndtere dette med omhu. 

På grund af alvoren i sagen og for at kunne udtale os yderligere om resultatet er vi nødt til at vide mere om undersøgelsen. 

Oprindelsen af det mistænkte fiskemel er uklar, og der er ingen dokumentation, der viser, at det beskrevne fiskemel ligner det fiskemel, der anvendes til produktion af fiskefoder. 

Foreløbige resultater tyder på, at fiskemel baseret på fisk fanget i danske farvande og det nordøstlige Atlanterhav ikke er påvirket af PFAS-forureninger i risikoniveauer. Overvågningsprogrammet startede i september 2022 og blev iværksat af Marine Ingredients Denmark. 

Dette er yderligere underbygget af norske og danske overvågningsprogrammer. I 2021 blev PFOS overvåget af det norske institut for havforskning uden fund i fisk fra akvakultur. I Danmark er PFAS blevet overvåget i fisk af Veterinær- og Fødevarestyrelsen fra 2011-2020. Alle resultater i fisk fra akvakultur lå betydeligt under den aktionsgrænse, der er fastsat af DTU, og det maksimumsniveau, der er fastsat i forordning (EF) nr. 2022/2388, som trådte i kraft den 1. januar 2023. 

Aller Aqua efterlever danske og europæiske regler og har et strengt lovgivningsmæssigt regelsæt at følge med hensyn til risikostyring af fodersikkerhed. 

Aller Aqua foretager en streng risikovurdering af sine leverandører, som er forpligtet til at have kontrol med uønskede stoffer i henhold til dansk og europæisk lovgivning. Acceptgrænsen for foderingredienser og foder i Aller Aquas interne kontrol er afstemt med de tilladte grænseværdier. 

Aller Aqua vil som planlagt fortsætte sin fastlagte procedure for risikovurdering, som omfatter testning og observation af uønskede stoffer som PFAS. For yderligere oplysninger kontakt venligst Mette Rindom Nørrelykke, Group Quality Manager. 

Som allerede planlagt og implementeret vil Aller Aqua fortsætte og yderligere styrke vores partnerskaber og gennemsigtighed i værdikæden. 

 

For yderligere information kan du kontakte:  

E: info@aller-aqua.com

T: 70221910