LET'S GROW TOGETHER

Financial Controller

Aller Aqua fremstiller fiskefoder til opdræt og har 6 fabrikker fordelt på 3 kontinenter. Virksomheden gennemgår en spændende udvikling, og har de seneste fem år øget deres aktiviteter betydeligt. Dette har resulteret i en række erhvervspriser, men også at tiden nu er inde til at styrke økonomiafdelingen.

Økonomiafdelingen varetager og konsoliderer koncernens samlede aktiviteter. De primære opgaver i stillingen er:

  • Sammen med CFO og Financial Manager at drive økonomistyring og rapportering samt bistå i controlling
  • Foretage daglige registreringer/transaktioner i bogholderiet
  • Deltage i udarbejdelse af månedsregnskaber, herunder afstemninger, periodiseringer, analyser og afvigelsesforklaringer
  • Afstemning af interne koncernmellemværender
  • Sikre overholdelse af regnskabslovgivningen nationalt
  • Dækningsbidragskontrol, omkostningsanalyser og afvigelsesrapportering
  • Debitorkontrol og opfølgning
  • Sikre overholdelse af korrekt behandling af moms, delregistrering og afgifter i DK herunder liste- og intrastat oplysninger m.m.
  • Deltage og styre af større og mindre projekter inden for økonomi.

DEN IDEELLE KANDIDAT
Du har en uddannelsesmæssig baggrund som HD-R eller tilsvarende og har været revisor i 3-4 år. Du er nu klar til at bruge dine kompetencer i en virksomhed, hvor du får mulighed for at udvikle dig og kan være med til at præge din stilling på sigt.

Du er præcis i din opgaveløsning, initiativrig og har engagement. Du er imødekommende og serviceminded. Med en naturlig gennemslagskraft og gode kommunikative evner, både skriftligt og verbalt, begår du dig godt på alle niveauer. Du brænder for at yde en god indsats inden for dit fagområde.  Du har en struktureret tilgang til opgaverne, så du altid overholder deadlines og arbejder proaktivt med at følge op på dine sager. Du har en løsningsorienteret tilgang til udfordringer og holder fokus på opgaven. Det er en fordel med Nav kendskab samt naturligvis stærke kompetencer indenfor Office-pakken, herunder specielt Excel. Du er skriftlig og mundtlig stærkt kommunikerende på engelsk.

Hvis du kan se dig selv i et job, hvor du kan være med til at udvikle og løfte økonomiarbejdet, hører vi meget gerne fra dig snarest muligt.

Ansøgning samt CV sendes til Core Competence på følgende link: www.corecompetence.dk/stillinger/financial-controller

Spørgsmål kan rettes fortroligt og under fuld diskretion til Core Competence, Per Stabel på ps@corecompetence.dk eller på telefon 22 708 124.