LET'S GROW TOGETHER

Salgschef til Afrika

Aller Aqua producerer fiskefoder til dam- og havbrug. Så kort kan det siges, men det er langt fra hele historien. Aller Aqua er familieejet og har rødder mere end 1.000 år tilbage. Aller Aqua har produceret fiskefoder til opdræt i mere end 50 år. Aller Aqua er dermed en af verdens mest erfarne producenter, og leverer nogle af de allerstærkeste produkter på markedet.

Aller Aqua har i dag fabrikker i Danmark, Polen, Tyskland, Egypten, Zambia, Kina og Serbien, og eksporterer til mere end 60 lande globalt. Dette sker via en bred og professionel vifte af produkter og foder til 30 fiskearter. Kunderne, der vælger Aller Aqua lægger særligt vægt på topkvalitetsprodukter til konkurrencedygtige priser, leveret til tiden.

Aller Aqua har siden 2011 med stor succes været repræsenteret i Afrika. I første omgang med en fabrik i Egypten, og siden i 2017 i Zambia. Særligt i Afrika er brug netop det Aller Aqua arbejder for nemlig, at sikre en effektiv og kvalitativ opdræt af fisk og dermed sikre bedre og mere effektivt fremstillede fødevarer.

Aller Aqua, der gennem de senere år har vundet en lang række nationale og internationale erhvervspriser, er ligeledes helt i front, når det kommer til at bidrage aktivt til de helt afgørende verdensmål (FNs 17 verdensmål).
I en nyoprettet stilling i reference til Group VP’en, søger vi en kommerciel og Afrika-vant salgschef, der fortsætter og sætter yderligere fart i den positive udvikling.
 

Stillingen

Salgschefens primære ansvarsområder bliver, at:

  • Sikre udviklingen af salget i Afrika i henhold til fokusmarkederne.
  • Være bindeled for sælgere, agenter, forhandler og datterselskaber.
  • Drive og gennemføre opfølgning på budgetter og handlingsplaner og sikre udviklingen af resultatskabelse i markedet på de enkelte lande.
  • Være koordinerende vedr. produktprogrammer, faglige grupper m.m.
  • Være markedsføringsansvarlig for Afrika i samspil med Group VP’en.
  • Rapportere struktureret samlet om Afrikamarkederne, og ligeledes på landeniveau komme med status og handlingsforslag.
  • Samlet salgsstyring og aktivitetsansvar via crm og businessplaner.
  • Udvikle salgsstyrken via egne og andres tiltag.
  • Optimere kundeaftaler.
  • Deltagelse og ansvar i projekter.

Den ideelle kandidat

Har en stærk kommerciel baggrund og har et godt købmandskab indbygget i sit dna. Vi søger en salgschef der både kan være med til, sammen med Group VP at udarbejde strategi og handlingsplaner, og kan operere i markedet som en dygtig salgsressource der viser teamet og landene vejen.

Det er et must at have indgående kendskab og erfaring med salg i Afrika således, at de kulturelle og forretningsmæssige mekanismer er på plads og fokus rettes direkte på videreudvikling af markederne fra dag 1.

Den rette kandidat har en solid erfaring med netop denne type stilling og er stadig på ”på vej frem” og kommer med et højt energi- og aktivitetsniveau, som suppleres af struktur og styr på aktiviteterne, samt en stærk evne til at prioritere egne og andres indsatser.

Som person er den ideelle kandidat flittig, ydmyg og ærlig og fylder ”sit rum” via en naturlig gennemslagskraft, hvilket sker ved at få sine omgivelser med. Samtidigt er den ideelle kandidat en benhård forhandler, der har styr på fakta og møder omgivelserne velforberedt på alle parametre.

Kan du tjekke ind på ovenstående og bor du i fornuftig køreafstand til virksomhedens hovedsæde i Aller, og har du et liv, hvor 60-80 rejsedage er et plus, så søg denne stilling som i den grad vil give dig muligheden for at udfolde dig sammen med en verdensklasse virksomhed. 


Ansøgning samt CV sendes til Core Competence på følgende link: 
https://www.corecompetence.dk/stillinger/ambitioes-salgschef-til-afrika/

Spørgsmål kan rettes fortroligt og under fuld diskretion til Core Competence, Per Stabel på ps@corecompetence.dk eller på telefon 22 708 124.