Vores historie

Denne historie er med os hver dag. Aller-ånden lever i kvaliteten af vores produkter, i den tid, vi bruger på at tale med og hjælpe vores partnere, i de daglige samtaler med kolleger.

I mange år fremover

Vores lange historie er vores garanti til branchen og vores partnere, at vi ved, hvad vi taler om, at vi holder, hvad vi lover, og at vi er lige her - nu og i mange år fremover.

Vores historiske tidslinje

Let's grow together - at vokse sammen - betyder ikke kun at blive større. Dyk ned i vores mange års læring og vækst som virksomhed.

1964

Start af fiskefoderproduktion.

1983

Start af fiskefodereksport.

1987

Investering i den første ekstruder. Vi skifter fra pelleteret til ekstruderet foder.

1994

Licenseret produktion i Chile. Markedsleder i Polen og andre østeuropæiske lande.

1997

Produktion på licens i Australien.

2001

Opførelse af fabrikken i Polen.

2006

Aller Aqua Technology etableres. Emsland-Aller Aqua etableres.

2008

Fabrik til fiskefoder bygges i Golssen, Tyskland. Verdens største ærteproteinfabrik bygges i Golssen, Tyskland, i samarbejde med Emsland Stärke GmbH.

2011

Overtagelse af fabrikken i Egypten.

2013

Aller Aqua fejrer sit 50-års jubilæum. Vi etablerer Aller Aqua Research i Büsum, Tyskland.

2014

Ny fabrik bygges i Egypten - produktionskapaciteten er tredoblet.

2015

Aller Aqua åbner datterselskab i Nigeria - Aller Aqua Nigeria.

2016

Aller Aqua Polska fejrer sit 25-års jubilæum. Aller Aqua påbegynder opførelsen af sin fabrik i Kina og i Zambia.

2017

Aller Aqua Ghana officielt indviet. Aller Aqua åbner den 3. produktionslinje på fabrikken i Egypten. Aller Aqua indvier sin 5. fabrik, Aller Aqua Zambia Limited. Aller Aqua indvier sin 6. fabrik, Aller Aqua (Qingdao) Co., Ltd.

2018

Aller Aqua Armenia bliver indviet. Aller Aqua Ukraine fejrer sit 15-års jubilæum.

2019

Aller Aqua Balkan etableres i Serbien.

2020

Aller Aqua Myanmar etableres.

2021

I august blev Aller Aqua godkendt af Bureau Veritas til at mærke vores produktportefølje med deres respektive CO2-ækvivalenter. I december blev Aller Aqua foderposer fra den danske, tyske og polske fabrik deklareret med deres CO2-ækvivalenter, som er anerkendt af PEFCR*. (* I henhold til reglerne for produktmiljøaftryk, PEFCR)

2022

Den 1. maj køber Aller Aqua virksomheden DANFOREL, Europas førende producent af røgede ørredfileter.

2023

Aller Aquas ledelse overdrages til 4. generation, Anders C. Bylling.

2024

Aller Aqua har produceret foder til akvakultur i 60 år!

Aller Aquas historie

Historien om Aller Aqua begyndte for mange år siden på Aller Mølle. Aller Mølle hedder i dag Aller Aqua og er en familieejet virksomhed, der ledes af Anders Carøe Bylling, søn af Hans Erik Bylling, Aller Aquas koncernchef, og oldebarn af Frederik Bylling, som kom til møllen i 1910 og i samarbejde med sin kone overtog møllen i 1912. Lige siden har det været et medlem af Bylling-familien, der har stået i spidsen for virksomheden. Gennem krig og fred, gennem krise og velstand har møllen overlevet både gode og dårlige tider.

Denne historie er med os hver dag. Aller-ånden lever i kvaliteten af vores produkter, i den tid, vi bruger på at tale med og hjælpe vores kunder, i den daglige snak med kollegerne, i rutinerne i produktionen og i hvert eneste håndtryk, vi giver, for hvert eneste salg, vi foretager. Vores historie lever i os.

Fabrikken og virksomheden er vokset med tiden. Produktionen af akvafoder blev en selvstændig forretning i 1996, og Aller Aqua er i dag den 3. største producent af akvafoder i Europa. Vi har fabrikker i 7 lande og sælger foder i mere end 70. Som virksomhed er vi store nok til at opfylde dine behov, men mindre end de største producenter, og det er netop det, der gør os fleksible, forandringsparate, handlekraftige og giver os mulighed for at reagere hurtigt på vores kunders skiftende behov.

Vores lange historie er vores garanti til vores kunder, at vi ved, hvad vi taler om, at vi holder, hvad vi lover, og at vi er lige her - nu og i mange år fremover.

Aller Aqua i korte træk

Aller Aqua producerer akvafoder til ferskvands- og saltvandsakvakultur. Det er en kort præsentation, men den er ikke engang i nærheden af at dække hele historien.

Aller Aqua er en familieejet virksomhed. Vi har produceret akvafoder i 60 år, og det gør os til en af verdens mest erfarne akvafoderproducenter, der leverer nogle af de bedste produkter på markedet til vores kunder.

I dag har Aller Aqua fabrikker i Danmark, Polen, Tyskland, Egypten, Kina, Zambia og Serbien, og vi eksporterer vores produkter til mere end 70 lande verden over. Vi har et bredt og professionelt produktsortiment, der består af foder til 30 fiskearter.

Vi ved, hvor vigtigt det rigtige foder er i vores kunders produktion, og derfor arbejder vores professionelle Forskning- og udviklingscenter i Tyskland, Aller Aqua Research, konsekvent på at optimere, udvikle og dokumentere effekten af vores produkter. Det sikrer, at vores kunder får professionelle produkter i topkvalitet til konkurrencedygtige priser - leveret til tiden.

Som virksomhed er vi store nok til at opfylde dine behov og små nok til at være fleksible. Det sikrer, at vi kan reagere hurtigt på vores kunders behov, hvilket er afgørende, når man ikke kun vil levere akvafoder, men også sparre med og bidrage til at optimere vores kunders forretning.

Vores erfaring og historie er vores garanti til vores kunder, at vi ved, hvad vi taler om, at vi holder, hvad vi lover, og at vi er lige her - og det vil stadig være tilfældet i mange år fremover.