Funktionelt fiskefoder
R&D
Akvakultur
11.03.2026
Del

TEA-konceptet – flere vigtige sporstoffer i foderet

Vi har opdateret vores foder med TEA (Trace Elements Adjusted) – for at give dig et stærkere foder til en sund og stabil drift på dambruget.

Aller Aqua ruller nu TEA-konceptet ud i vores foder (Trace Elements Adjusted). Kort sagt har vi justeret og udvidet pakken af essentielle sporstoffer i foderet. Det er små mængder i recepten – men de har stor betydning for fordøjelse, robusthed og foderudnyttelse.

Vi kender det alle: Der er pres på både fiskens vækst og økonomien samtidig med at der skal være styr på biologien, hvis driften i dambruget skal være stabil. Foderet betyder meget, og i dag ved vi meget mere om, hvordan fisk optager og bruger næringsstoffer. Det betyder, at vi også skal være skarpere på de “små” ting i foderet – som fx sporstoffer.

Tidligere har sporstoffer i høj grad været “det, der følger med” fra råvarer og en standard mineralblanding. Med TEA gør vi det mere målrettet: Vi bruger en bredere palet af essentielle sporstoffer og afstemmer dem ud fra, hvad de konkret bidrager med i fisken.

“TEA er en af de større opdateringer, vi har lavet i vores foderformuleringer. Vi bruger flere af de sporstoffer, der er vigtige for fiskens funktioner – for at støtte sundhed og give et løft i driften,” siger Jesper Clausen, Group R&D Direktør hos Aller Aqua.

Bygger på viden fra studier og forsøg

Sporstoffer er mineraler, som man kun tilsætter i meget små mængder. Men de er med til at få “maskinen” til at køre: de aktiverer enzymer, støtter stofskiftet og hjælper immunforsvaret. Når balancen er rigtig, kan det mærkes i hverdagen.

“Vi kan se i både studier og egne forsøg, at sporstoffer spiller ind på fordøjelse, stofskifte og immunforsvar. Med TEA har vi gjort det til et konkret koncept, som fremover bliver en fast del af vores foder,” siger Robert Tillner, Group Product Manager hos Aller Aqua R&D.

Udviklingen er som altid sket i tæt samspil med dambrug, rådgivere, forskere og samarbejdspartnere. TEA er første skridt – men der er allerede nye forsøg i gang.

Hvad betyder TEA for dig i hverdagen?

TEA er lavet for at støtte en sund og stabil produktion. I de første resultater ser vi tegn på bedre foderudnyttelse og en mere robust fiskebestand. I praksis kan det betyde bedre tilvækst, mindre spild – og mindre “skidt” i systemet at håndtere.

“Når fordøjelse og immunforsvar spiller, ser man det ofte på resultaterne: bedre vækst, mindre spild – og en sundere bestand,” siger Robert Tillner.

Mange af jer kører allerede med vores temperaturtilpassede foder. Med TEA lægger vi et ekstra lag på – ved at finjustere de sporstoffer, der ikke fylder meget i deklarationen, men som kan gøre en forskel i drift og sundhed.

Vi tester videre – sammen med branchen

“Vi kan mærke, at ‘standard’ ikke længere er nok. Med TEA har vi sat en ny bundlinje for, hvordan vi arbejder med sporstoffer – men vi stopper ikke her. God udvikling tager tid, og vi kommer længst, når vi gør det sammen med branchen,” siger Jesper Clausen.

Vores R&D-team gennemgår data fra de første forsøg og sætter samtidig nye testforløb i gang sammen med dambrug og forskningspartnere. De næste forsøg forventes at køre i 2026.

For mere information:

Stine Ekkenberg Osterby
Group Marketing Manager

Telefon: (+45) 60 16 56 61
Mail: seo@aller-aqua.com