LET'S GROW TOGETHER
Nyhedsarkiv:Alle nyheder
  • Alle nyheder
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
  • 2015
27. 08. 2015

Aller Aqua åbner datterselskab i Nigeria

Aller Aqua Nigeria er nu en realitet og de første containere med fiskefoder er ankommet. Et stort netværk af lokale distributører er klar til at sælge Aller Aqua’s højkvalitets produkter i det afrikanske land.

“Det har ikke været nemt at komme hertil, men Nigeria har kæmpe potentiale – både i forbindelse med uddannelse af de eksisterende fiskeopdrættere så de kan maksimere udbyttet af deres produktion, men også for udvidelsen af hele akvakultursektoren i landet” forklarer Hans Erik Bylling, Direktør i Aller Aqua Group. Niels Lundgaard, International Relationship Manager for Aller Aqua, nikker og fortsætter: ”Nigeria er et land i rivende udvikling, og at starte et fiskeopdræt er relativt billigt. Vi kan hjælpe både etablerede opdrættere såvel som nystartede ved at levere ekstruderet fiskefoder af en høj kvalitet, som kan give opdrættene et boost både med hensyn til produktionen og økonomien. Vi kan desuden hjælpe og vejlede med de mere praktiske udfordringer opdrætterne kan støde på i deres produktion, hvilket vil være en fordel for alle involverede parter.”

Lokale distributører er i samarbejde med Aller Aqua Nigeria klar til at tage sig godt af kunderne. Det er Aller Aqua’s filosofi at kun når kundernes forretning går godt, går det godt for Aller Aqua, og af denne grund har firmaet sørget for at komme godt fra start i Nigeria, hvor både kontor, varehus og 12 ansatte er klar.

Aller Aqua Nigeria deltager i 2 kommende messerr; ”DELTA 2015” arrangeret af FISON (Nigerianske Fiskeres Sammenslutning), samt CAFAN’s (Den Nigerianske Malle Association) halvårlige fiskefestival – alle i November. ”Disse udstillinger giver en virkeligt god mulighed for at møde vores kunder” forklarer Lasisi Nurudeen, Markedschef for Nigeria. ”For at blive tager seriøst skal vi ses de rigtige steder og deltage aktivt hvor fiskeopdrætterne er. Disse udstillinger vil tiltrække både nye og eksisterende fiskeopdrættere. Vi kan hjælpe dem med at starte eller forbedre deres produktion. Jeg har været på besøg på den danske såvel som den tyske fabrik, og har set firmaets produktion, kvalitetskontrol, firmaets research center, Aller Aqua Research, og det er et stærkt set up. Det ekstruderede foder er meget effektivt i forhold til hvad vi er vant til og vil forbedre produktionen af fisk i landet. Det er meget spændende produkter at introducere i Nigeria, og jeg er glad for at være en del af projektet fra begyndelsen.” Lasisi har en baggrund indenfor foderstoffer, og har studeret agri- og akvakultur på Lagos State Polytechnic i Lagos.
    Udover deltagelse i de lokale udstillinger og besøg hos kunder og samarbejdspartnere, planlægger Aller Aqua Nigeria at afholde en række seminarer for at uddanne og informere lokale fiskeopdrættere omkring fordelene ved ekstruderet højkvalitets fiskefoder og andre relevante emner. Firmaet er også klar til at samarbejde med lokale uddannelsesinstitutioner omkring udveksling af teknisk viden og forskning.

Selvom Aller Aqua Nigeria kun lige er blevet en realitet er det første fiskefoder allerede ankommet til det afrikanske land, og mere er på vej, hvilket understreger det store potentiale i landet. Lageret af fiskefoder tømmes hurtigt, og nu er den største udfordring at sikre at der konstant er tilgængeligt fiskefoder.

Med etableringen af Aller Aqua Nigeria kan Aller Aqua tilføje endnu et land til listen over datterselskaber.

Aller Aqua eksporterer nu fiskefoder til mere end 70 lande verden over og tilbyder foder til mere end 30 arter af fisk og skaldyr.

Det nigerianske team - Aller Aqua Nigeria