LET'S GROW TOGETHER
Nyhedsarkiv:Alle nyheder
  • Alle nyheder
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
  • 2015
02. 10. 2020

25 år med fiskefoder

 

I dag, 2. oktober 2020, fejrer Partner og Group Vice President, Carsten Jørgensen sit 25-års jubilæum hos Aller Aqua.

Carsten startede sin karriere som revisor, først hos Ernst & Young og senere hos Price Waterhouse Coopers. Ti år senere, i 1995, begyndte Carstens rejse som CFO hos Aller Mølle, som i 2006 blev splittet op i hhv. Aller Mølle og Aller Aqua. Aller Mølle var et traditionelt korn- og foderfirma, og Aller Aqua fokuserede på fiskefoder. Carsten fortsatte hos Aller Aqua og blev partner i firmaet. Han var tiltrukket af de internationale muligheder i fiskefoderindustrien - og er ikke blevet skuffet. Aller Aqua’s første internationale fabrik blev åbent i Polen i 2008, blot 2 år senere, og siden har firmaet tilføjet fabrikker i hhv. Tyskland, Egypten, Zambia, Kina og Serbien.

Carsten leverer hvad han lover, og til tiden, og han er systematisk og dedikeret.  Carsten har en evne til at forklare kompleksiteten i sit arbejdsområde på en letforståelig måde. Dette gør at han altid har givende input og fungerer som en god sparringspartner for os alle, især i forhold til direktionen og de lokale CEO’er, men også for salgs- og indkøbsfunktionerne internationalt, hvor hans skarpe øje for økonomi, finans og valuta er vigtige parametre.

Ved opstart af nye enheder har Carsten ofte været involveret i implementeringen af nye økonomisystemer og budgetteringsmodeller, samt at forklare disse til de ansvarlige lokalt. Dette har gjort en stor og positiv forskel for både ledelsen og den daglige drift af nye fabrikker.

Når der har været behov for svære samtaler, har Carsten altid haft fokus på dialogen med respekt for både mennesker og kultur; han har holdt fokus på målsætningen og fundet optimale løsninger. Dette er ligeledes en del af grundlaget for den respekt Carsten har opnået i samarbejdet med vores finansielle samarbejdspartnere internationalt.

Carsten har med sin dedikation, humor og professionalisme sat sit præg på Aller Aqua gennem 25 år. Vi markerer dagen med en mindre begivenhed på kontoret. Der vil blive holdt reception for venner af huset, forretningsforbindelser, samt venner og familie ved en senere lejlighed når situationen igen tillader større forsamlinger.