LET'S GROW TOGETHER
Nyhedsarkiv:Alle nyheder
  • Alle nyheder
  • 2024
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
  • 2015
23. 02. 2017

Aller Aqua og HANSENBERG indgår partnerskabsaftale

HANSENBERG tilbyder en landbrugsuddannelse med et speciale indenfor akvakultur. Aller Aqua bidrager i form af partnerskabsaftale med skolen til elevernes læring og uddannelse.

 

HANSENBERG tilbyder i Danmark en erhvervsuddannelse som kombinerer landbrugsuddannelsen med et speciale indenfor akvakultur. I den forbindelse ønsker HANSENBERG at knytte tætte bånd til organisationer og virksomheder i akvakulturbranchen, så skolens elever kan udfordres og dygtiggøres på højest mulige niveau, og HANSENBERG og Aller Aqua har derfor indgået en partnerskabsaftale. 

Lars Rahbæk, Group Vice President, Global Sales & Marketing hos Aller Aqua tilføjer, at det for Aller Aqua er helt naturligt at indgå i et partnerskab med HANSENBERG og dermed fungere som ambassadør for både skolen, erhvervsuddannelsen og ikke mindst eleverne. ”Vi ønsker at bidrage til en succesfuld oplæring af eleverne, vi ønsker at gøre den nyeste viden tilgængelig for skolen, og vi ønsker at tiltrække unge mennesker til uddannelsen. Dermed kan vi gøre vores del til at sikre, at der også på lang sigt er adgang til kompetente unge mennesker, som skal medvirke til at sikre en god udvikling og vækst i den danske akvakulturbranche”, siger Lars. 

Aller Aqua vil via partnerskabet tilbyde skolen og eleverne virksomhedsbesøg på fabrikken i Christiansfeld og på virksomhedens forsknings- og udviklingsstation i Büsum i Nordtyskland. Derudover bidrager Aller Aqua med ekstern undervisning, understøttelse af markedsføring, brancherelevante artikler samt links til diverse hjemmesider. 

”Vi ser frem til et godt, konstruktivt og langsigtet samarbejde, og vi glæder os til at bidrage til elevernes læring og uddannelse”, afslutter Lars. 

Let’s grow together! 

Læs mere om uddannelsen her


Eleverne på akvakulturlinjen laver smolt udsætning ved Brænde å (Foto: HANSENBERG)

Som led i partnerskabsaftalen med Aller Aqua vil eleverne komme på besøg på fabrikken i Christiansfeld og på Aller Aqua Research i Büsum, i Nordtyskland (Foto: Aller Aqua Research)


Eleverne laver dissektions øvelse på Hansenberg (Foto: HANSENBERG)