LET'S GROW TOGETHER
Nyhedsarkiv:Alle nyheder
  • Alle nyheder
  • 2024
  • 2023
  • 2022
  • 2021
  • 2020
  • 2019
  • 2018
  • 2017
  • 2016
  • 2015
13. 01. 2020

HansenBerg indvier miniRAS til akvakulturuddannelsen

Fredag kunne HansenBerg indvi sit nye mini-recirkuleringsanlæg til stor glæde for både elever og lærere. Ca. 30 personer dukkede op, foruden pressen og Kolding Kommunes borgmester, Jørn Pedersen, som officielt klippede den røde snor til anlægget.

Nøglepersoner i akvakultur erhvervet i Danmark fortalte om de udfordringer og muligheder der ligger forude for eleverne, og om den glæde og stolthed de følte ved at eleverne nu kan få papir på deres kunnen.

Borgmesteren sagde at anlægget var til stor glæde for hele verden da akvakultur er et bæredygtigt erhverv. Kolding bør være stolt af at have an akvakulturuddannelse, og netop uddannelsen indenfor akvakultur giver gode muligheder for job både her og i udlandet, hvor dansk akvakultur er kendt for at lægge et meget højt niveau.

Aller Aqua er blandt sponserene for projektet. Hans Erik Bylling forklarer at valget om at støtte en akvakulturuddannelse ikke var svær: ”Jeg synes at det nye miniRAS anlæg på HansenBerg er positivt for både HansenBerg, Kolding og hele akvakultur erhvervet. At vi nu har mulighed for at styrke kompetencerne for de unge mennesker der gerne vil ind og arbejde i et bæredygtigt fag som akvakultur er uhyre vigtigt. Dansk viden indenfor akvakultur er internationalt anerkendt, og nu kan vi styrke vores position yderligere. Vi er stolte over at være en del af processen og glæder os til at følge de nye studerende der skal igennem uddannelsen.”

De 40 unge mennesker der pt. er på vej igennem akvakulturuddannelsen hos HansenBerg spås gode jobmuligheder.

Du kan se mere på TvSyd: https://www.tvsyd.dk/nyheder/10-01-2020/1930/nyt-anlaeg-skal-lokke-flere-unge-ind-i-dambruget?autoplay=1#player